Commissioning: Jo tidligere vi bliver inddraget i processen, jo bedre bliver slutresultatet.

Du kan have glæde af commissioning i alle byggeriets stadier. Vi kan være med helt fra starten og sørge for, at hele processen forløber glat, og at det færdige byggeri bliver leveret som ønsket. Eller vi kan komme ind som rådgivere eller trouble-shooters på et hvilket som helst sted i processen.

Det siger sig selv, at den mest optimale løsning – og den sikreste vej til et byggeri, der indfrier bygherrens krav til både tid, økonomi og kvalitet – er at involvere os allerede i idéfasen. Det koster kun en brøkdel af prisen for det samlede byggeri, og det kan spare jer for rigtig mange penge, diskussioner og ærgrelser på længere sigt.

At det er vigtigt at tænke langsigtet dokumenteres af det faktum, at selve byggeomkostningerne kun svarer til ca. 10% af et byggeris totale levetids-omkostninger. Så det er sund fornuft allerede fra starten at vurdere, hvilke løsninger der på langt sigt kan minimere ejeromkostningerne, øge produktiviteten og forbedre medarbejdernes arbejdsklima.

Tholstrup Rådgivende Ingeniører har erfaring med commissioning inden for alle former for byggerier: Domiciler/hovedkontorer, produktionsbygninger, kontorbygninger, blandet erhverv/beboelse og større privatbolig-projekter.

Vores arbejde gavner både de mennesker, der opfører bygningen, og de mennesker, der skal bruge byggeriet bagefter. Vi sørger for, at:

Bygherrerådgivning med stram fokus på byggestrategien og bred teknisk indsigt

En bygherrerådgiver skal forstå dine ønsker og opfylde dem i det færdige byggeri. Når du vælger os som bygherrerådgivere, får du hele vores erfaring med commissioning processer med i købet, og vores stringente fokus på indfrielse af krav samt på levering af konsekvensberegninger på alle til- og fravalg bliver en væsentlig del af projektstyringen.

På mindre – eller mindre komplekse – byggerier er der ofte ikke plads til både bygherrerådgiver og commissioning rådgiver. Her kan du med stor fordel udnytte synergien af vores ydelser og vores fokus på de tekniske løsningers langsigtede værdi og samspil.

Effektiv byggeledelse sikrer, at byggeriet skrider uhindret frem

Det er vigtigt at vælge en byggeleder, der har begge fødder solidt plantet på jorden, stort overblik, viden om alle processer og evne til at styre tid, økonomi, kvalitet, risiko og gennemførelse af projektet.

Når du lader os håndtere byggeledelsen, får du en engageret samarbejdspartner, der er drevet af vilje og evne til at skabe fremdrift.

Læs mere om vores arbejds- og kontrol-metoder under menupunktet “Processen”.